lørdag den 7. januar 2012

Færre turister, men også mere snavs....

Så er vi i León efter en lang rejsedag i går, som startede kl. 7 hvor vi tjekkede ud fra vores Finca på Isla de Ometepe. Vi havde troet at vi skulle med bussen til færgen, men Finca'en kørte os, hvilket betød at vi allerede kom med færgen 7.30 i stedet for kl 9. Totalt lækkert. Det var en stor færge (bilfærge) og derfor ingen søsyge. Bedre start kunne vi ikke have fået.
På den anden side måtte vi mase os igennem det sædvandlige skrig af taxa, men fandt en direkte ekspresbus til Managua - lækkert!
Som sædvanligt mange søde mennesker i bussen, som så gerne vi snakke med os (og ae Juls over håret). Der var mange tiggere som steg ombord og steg af igen efter en tid, nogle af dem optrådte også - klædt ud som klovne. Vi fattede ikke en bjælde af hvad de råbte til hinanden, men A syntes det var morsomt.
Hjælperen i bussen var meget bekymrede for os, og mente bestemt ikke at Managua var et sted for os. Mon vi mon var på vej til lufthavnen? Skulle han ringe efter en taxa til os? Han virkede meget alvorlig, det var helt forstemmende så farligt Managua er. Vi mente nu nok at vi kunne klare os, og vi forklarede ham at vi ville tage videre til León, så var han vidst ok med det.

I Managua måtte vi tage en taxa til en anden busstation og derefter en minibus til León. Så var vi endelig fremme ved 14-tiden efter en lang rejse, men dog noget nemmere end forventet. De timer vi vandt om morgenen var virkelig nødvendige.

León er også en gammel by, med mange gamle huse. Men der er også langt færre turister end i Granada, og der er meget mere trafik og mere snavset. Så det er lidt vanskeligt at gå rundt med klapvognen - og der er ikke en fin turistgågade som i Granada. Men omvendt er der mere autentisk - A er omtrent blevet bedste-venner med pølsevognsdamen nede på hjørnet allerede. Og hun ved også allerede hvad han "especial" er.

Vi drømte om at komme på vulkanvandring her, men har været rundt ved tre bureauer i dag, som alle fraråder det. 11 år er min. alderen. Så nu må vi se hvad vi finder på.

 Jeg har opdateret kortet så man kan se León. Kort

 Nej, nej, vi valgte da ikke hotellet pga. poolen

Jeg har aldrig været i en by med så mange butikker som udelukkende sælger festartikler, men ok, hvilken 15 årig pige drømmer ikke også om en prinsessekagepyntefigur til sin fødselsdag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar