Færdig i Phnom

God morgen. Vi er på vej til stranden nu. I går slappede vi af på dette super flotte hotel.

Det er så trist at vi kun skulle være her een dag. Hvis I kommer til Phnom Penh så book the 252 i forvejen for her er fyldt hver dag!

Tempeltogt og jagt efter swimmingpool

 Endnu en sløv start. Jeg har desværre mødt Asiens sande ansigt og måtte derfor op en 4-5 gange i nat. Fuldkommen som i CR er det kun J og jeg der er småramt af det, mens børnene åbenbart er hardcore bacille-uimodtagelige. Snyd... eller det er fantastisk. Ved ikke helt hvordan vi skulle takle Juls med løs mave.
Men afsted kom vi - ned af strandpromenaden og til kongetemplet og sølvpagoden.

Besøget var faktisk ret hurtigt overstået, og derefter besluttede vi at finde et hotel med swimmingpool, for her er bare mega varmt. Som i steghedt. Aner ikke hvor de der forfriskende regnskyl bliver af (de kommer på søndag når vi skal til stranden, jeg ved det godt).
Missionen lykkedes desværre kun delvist, for vi fandt det fedeste hotel og A var ellevild,  men de har først plads på lørdag, så vi må vente lidt :(

Indtil da må de fede bare svede og de tynde.... svede med.

Strømmodtageforholdene her er hmmmm..... gad vide hvordan man finder den løse forbindelse.

Juls på løve foran Nationalmuseet

A spejder over horisonten ved kongepaladset

Sådan ser man ud når man er gået fuldkommen leg-amok på en legeplads i 35 gr.

PS. A har bestilt og spist karrysuppe tre gange i dag til morgen, middag og aften. Er så fantastisk stolt af ham! Måske ender det med at han tør prøve at spise flere ting.

Juls lever desværre af ris og chokoladekiks, så træerne vokser ikke ind i himlen.

Phnom Penh

Vi fik ikke så tidlig en start i morges, for vi var godt trætte efter at have været oppe før daggry to dage i træk. Det var et lidt dårligt valg at vente og tage en formiddagsbus til Phnom - vi kørte kl 10 fra Siem Reap og var fremme i Phnom kl 16. Jeg tror ikke, der er ret langt (omkring 250 km), men vejen er forfærdelig, selvom det skulle være en af de bedste i Cambodia. Så vi rystede og rallede afsted med sneglefart i tæt trafik hele vejen. 

Da vi endelig kom frem til Phnom blev vi selvfølgelig overfaldet af touts, men vi er sande mestre i at få rystet dem af os og pruttet med en tuktuk og kom meget hurtigt frem til det ønskede hotel. Vi valgte et værelse med balkon og udsigt over floden - så nu ligger børnene og snorker, mens vi andre stadig kan være oppe og nyde en stille øl.

Vi håber vi vænner os til byen - vi skal være her 4 nætter - men her er meget støj (mega mange tuktuk og motorcykler). Børnene er ved at vænne sig til maden i hvert fald - vi voksne elsker den af et godt hjerte, men A proklamerede at han ønskede pizza, så det bestilte vi. Han fandt dog hurtigt ud af at han egentlig hellere ville have farens karrysuppe, så det endte med at de måtte bytte. Stakkels far. (Jeg fik lov at have min nuddelsalat med skaldyr for mig selv.... hæhæ).

I morgen må vi se hvad byen byder på. Vi tager på tempeltogt, men de følgende dage skal vi ud og se massegravene og torturcentralen, så vi har noget at et forestående arbejde i at forklare A hvad de Røde Khmerer, massemord og tortur er på en børnevenlig måde. Ønsk os held og lykke. 

Angkor og min store søn

I går morges tog vi en tidlig start og var ved morgenbuffen, da de åbnede kl 6. Jeg er med på at Bangkok er en stor by, men trafikken er simpelt hen forfærdelig, og larmen...!!! Så selvom vi sikkert sagtens kunne have fundet på noget at lave i flere dage, var det superlækkert at slippe ud. Vi nåede en minibus fra Victory Monument (Totalt forfærdeligt sted - med monument i midten, kæmpe rundkørsel, højbanen hen over det hele og fodgængerne på en gangbro lige det allermest larmende sted) kl 7. Vi var faktisk de eneste der var med, så Juls sov hele vejen hen over tre sæder og A hyggede sig med at se film. Super nem tur. Vi kom til grænsen ved 10-10.20 tiden og det gik nemt med at komme over på trods at vi forventede det værste - der stod noget om Scam-central i guidebogen.
På den modsatte side blev vi scammet fordi der var en gratis bus til en busterminal. Det var ganske rigtigt en busterminal - med arrangerede priser. Vi havde læst i guidebogen at en taxa til Siem Reap skulle koste ca. 25 USD. På terminalen var fixed price rate 48 USD. Det viste sig så at det ikke var mere fixed price and at den var til forhandling og vi endte med at betale 30 - det håber vi så var fair.
I Siem Reap blev vi losset over i en Tuk-tuk med bagage und alles og fik at vide af vores nye "guide" at vores hotel og var lukket og slukket og han kendte liiiige noget bedre. Ja, ja...
Vi fik ham rystet af og fandt et hotel, som var fint og ren't, men der er ingen pool. A var lige ved at nedlægge veto, men vi overvejer at trække ham i lommepenge for poolen, hvis han bruger sin vetoret.

Efter frokost tog vi ud til Angkor Wat. Og igen i morges kl 5.30 for at se solopgangen. I skal ikke snydes for vores billeder selvom I har set dem før. Altså ikke vores, men billeder af Angkor.
Og så til det om den store søn: Han er bare blevet SÅ stor - selvom man bliver kørt i Tuktuk er der ret langt at gå fra parkeringspladserne til templerne, men han har gået rundt og set dem alle - fra kl. 5 i morges til kl. 13.30, da vi tog tilbage. Uden brok - faktisk synes han det er spændende. Jeg er målløs og det sidste har han i hvert fald ikke fra mig, jeg tror jeg hadede at tage på sightseeing af et godt hjerte indtil jeg var 17 år - måske ældre. Men de har bare hygget sig og leget Indiana Jones og grinet og sunget frugtsangen hele dagen.
Skørt.

PS. Ja, vi har taget mange billeder, men der er faktisk flest asiatiske turister her, og det har næsten været overvældende hvor mange billeder de har taget af Juls og nogle også af A. Juls og A har lidt svært ved at forstå det, men jeg håber ikke de ender med at blive alt for narciscistiske - Juls kunne godt have hang til det. Jeg spurgte om hun vidste hvorfor de tog billeder af hende og hun svarede: Fordi jeg har sådan noget smukt lyst hår! 

McD makes life easy

Så er vi i Bangkok og tingene har egentlig ikke forandret sig synderligt.
Det eneste der har taget os med bukserne nede, er at de har bygget en ny lufthavn i den modsatte ende af byen. Den gjorde ankomsten en smule forvirrende, men efter vi fangede den kørte det på skinner.
Godt researchede kan man ikke sig vi er.

Selvom flytidspunktet er fuldkommen mærkeligt. Afgang fra Kbh kl 14.30, ankomst til Bangkok kl. 00.30 dansk tid, men 5.30 lokal tid. Man bliver med andre ord snydt for en nat, men det er mega svært at få sovet i flyet fordi man ikke er træt.
Juls sov maks 30 minutter, A sov 2-3 timer, J og jeg slet ikke. Men vi klarede at stå imod trangen til at gå i seng, så efter at have smidt bagagen af på hotellet var vi tilbage på fusserne kl. 8.30. Så er det godt nok en lang dag man har foran sig.

Heldigvis var det bare Bangkok, og vi har været her i mange dage og vente på en flybillet skulle flyves ind fra Myanmar tilbage i 2001, så det var ret nemt lige at falde tilbage i gængen. Vi smuttede med forskellige busser gennem Chinatown til Wat Poh, og A var faktisk superbegejstret for det.
Juls tilgengæld var ret træt/ked, og kunne ikke rigtig beslutte sig for om hun ville sove eller ikke.
Til sidste overgav hun sig heldigvis.

Vi tog båden tilbage langs floden og skiftede til højbanen (som stadig koster spidsen af en jetjager at køre med, men tilgengæld er der blevet flere rige thai'er - for i modsætning til i 2001 var den i dag ret fyldt).
På Siam sqaure fandt vi et food court og lavede "McDonald's finten" - køb take away Happy Meal og find en lækker thai biks, så er lykken gjort for alle.

Efter en tur i poolen røg vi lige i seng. Ingen orkede noget med aftensmad, men vi klarede det. Sov kl 12 timer alle sammen efterfølgende...

Momentan sindssyge....

Der var noget med at jeg har en veninde. Shit, hun er irriterende. Hun ved godt lige hvilke knapper hun skal trykke på for at få mig op af stolen. Eller rettere... hen til tastaturet.
Sådan en helt almindelig lørdag. En helt almindelig udflugt, som krævede en lille biltur. Og så sad hun bare der med sit lyse hår og store blå øjne og fortalte...
Det var noget med at hun skulle på sommerferie til troperne og opleve en hel masse, og hendes glædestrålende øjne fik det der grimme væsen, som ligger meget meget slet skjult under min fine overflade til at titte frem.
Det hedder misundelse, og jeg er ikke særlig god til at pakke min væk.

Så nu er vi på'en igen. Pakke, pakke, pakke. Jeg hader det! Men i morgen er det overstået og vi kan ånde lettet op, når vi sætter futterne ud i lufthavnen og sætter os ind i et fly til Asien.

Vi er meget spændt på hvordan det bliver. Ungerne har aldrig oplevet den ekstreme varme og fugt, og jeg synes egentlig heller aldrig at vi har været i en kæmpe storby med dem før. Men vi håber det går.

Vi holder jer opdateret... hvis I følger med....