torsdag den 21. juni 2012

Momentan sindssyge....

Der var noget med at jeg har en veninde. Shit, hun er irriterende. Hun ved godt lige hvilke knapper hun skal trykke på for at få mig op af stolen. Eller rettere... hen til tastaturet.
Sådan en helt almindelig lørdag. En helt almindelig udflugt, som krævede en lille biltur. Og så sad hun bare der med sit lyse hår og store blå øjne og fortalte...
Det var noget med at hun skulle på sommerferie til troperne og opleve en hel masse, og hendes glædestrålende øjne fik det der grimme væsen, som ligger meget meget slet skjult under min fine overflade til at titte frem.
Det hedder misundelse, og jeg er ikke særlig god til at pakke min væk.

Så nu er vi på'en igen. Pakke, pakke, pakke. Jeg hader det! Men i morgen er det overstået og vi kan ånde lettet op, når vi sætter futterne ud i lufthavnen og sætter os ind i et fly til Asien.

Vi er meget spændt på hvordan det bliver. Ungerne har aldrig oplevet den ekstreme varme og fugt, og jeg synes egentlig heller aldrig at vi har været i en kæmpe storby med dem før. Men vi håber det går.

Vi holder jer opdateret... hvis I følger med....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar