TripAdvidsor

Vi har brugt TripAdvisor en del under forberedelserne til denne tur og de sidste tre hoteller vi har boet på, har fået en TripAdvisor outstanding Award, men de har simpelt hen været SÅ forskellige at det næsten ikke kan beskrives. Jeg ved ikke rigtig om jeg synes TRip Advisor har gjort det nemmere, for ham har ikke en jordisk chance for at vurdere forventningerne bag de enkelte anmeldelser.

Vang Vieng - Laos Haven Hotel and Spa. Vurderet som nummer 1 i Vang Vieng. Navnet siger det hele ikke. Bortset fra at det ikke siger en skid - et fuldstændig gennem normalt hotel, med elektrisk vandvarming, toilet der ikke rigtig kan trække, totalt mørkt og bare hvide vægge. Spaen fandtes kun i ejerens fantasi.

My Dream Resort, vurderer som nummer 3 i Luang Prabang. Et lille klassisk boutique hotel med stor velplejet have, swimming pool og værelser hvor der var tænkt over det hele.

Khum Phaya boutique hotel, Chiang Mai. Kæmpe resort med spa på alle værelser og en gigantisk pool. 3 km uden for byen midt i ingenting.

Jeg fatter ingenting af TripAdvisor...

Good Bye, Laos

Så er vores 8 dage i Laos faktisk allerede gået og i dag ved middagstid, er vi på vej med flyet retur til Chiang Mai, Thailand.

Vi har haft det dejligt, men næste år vil August gerne til Indien (eller Danmark). For det der med maden har alligevel været lidt mere problematisk end forventet. Her i Luang Prabang er der dog så mange turister, at maden ikke har været noget problem, August har fundet en indisk restaurant som laver karry og nan til dyppe i, som er lige efter hans hoved (Så gæt selv hvor ofte vi har været der).

Efter Vientiane, tog vi lokalbussen til Vang Vieng. Det var en tur på ca. 4-5 timer, i en bus med løse sæder og hvad vi har. Men den var ikke ret fuld af mennesker og der var ingen, der kastede op.
Vang Vieng er sådan en backpacker/outdoor central - den ligger ved Mekongfloden, der er bjerge omkring og så er der fyldt af unge mennesker med et dødsønske. Lene og jeg har været et sted i Kina (har dog glemt navnet), som var næsten identisk.

Vi lejede nogle baderinge og blev kørt ca. 4 km op ad floden og så tog vi ellers en flydetur tilbage. Det var rigtig hyggeligt.

Derefter tog vi videre til Luang Prabang - denne gang med turistbus, da lokalbussen alligevel var lidt for meget. Der er ikke ret langt mellem Vang Vieng og Luang Prabang og det er hovedtransportåren i Laos, men det er bare en lille bitte smal bjergvej, hvor man hele tiden kommer til at køre bag ved en ildelugtende lastbil, så vi orkede ikke at køre med nedrullede vinduer og blive blæst med dårlig lugt i 9 timer.

Skæbnen ville dog at vi kom til at køre i bus med 3 drenge, unge, bagstive og brækkende sig hele vejen. De stank, så vi havde alligevel vinduerne åbne hele vejen. HAHA.

Luang Prabang er så Unesco World Heritage by. Og det er den. Jeg har aldrig rigtig set et billede af det, og jeg vidste derfor ikke rigtig hvad det var. Jeg har bare hørt masser af andre rejsende snakke om det. Og jeg vil følge samme spor, fordi.... Luang Prabang er alting og ingenting - her er rigtig hyggeligt, men det er ikke noget man kan tage et billede af. Man tager sin cykel og kører rundt og kigger sig omkring. Men her er altså rigtig hyggeligt.

Og vi havde swimming pool på hotellet.... (Billedet er Juls der øver sig i at tage familieportrætter).

Vientiane, Laos

Så er vi afsted igen og da vi her i Asien har stort set fri adgang til internettet (i modsætning til Oman hvor vi var på nettet i mindre end en time på 14 dage), tænkte jeg at det ville være en god ide at give bloggen en lille revival.

Vi er på turens dag 4 - fløj til Bangkok (med direkte natfly - det var guld, nul sure børn, friske fremme, ingen jetlag). Juls udbrød ved ankomst " er vi her allerede?". 

Tog direkte til Hualompong stationen og fik købt de togbilletter vi skulle bruge med det samme (nattog fra Bangkok til Nong Kai og fra Chiang Mai til Ayuttaya), herefter tog vi til hotellet og badede i poolen resten af dagen.

Søndag brugte vi formiddagen ved poolen, eftermiddagen på sightseeing. Natten i toget. Toget var vildt godt - sengene var gode, der blev redt op med rene lagner, tæpper, og madras og hovedpude! Vi sov godt og ungerne syntes det var sjovt.

Efter vi kom af i Nong Kai var det ikke helt så sjov. Tuktuk til grænsen, kø ved check ud, bus over grænsen, kø ved check ind og taxa de sidste 20 km til Vientiane, men vi nåede dog frem, og fik frokost og et bad.

Laos er meget mere som Vietnam for 20 år siden end Thailand. Her er mere fransk med ost, bagerier og kaffe. Flere forårsruller og Pho, og til Augusts fortrydelse - mindre karry.

Billederne bliver discount udgaven fra iPod. Triumfbuen (franskinspireret)

Det var guld at sightseee på cykel - ingen trætte børn eller ben. 

Herunder: J har udfordringer med at købe billetter til bussen. Han kan ikke nå lugen!