torsdag den 26. januar 2012

Den caribiske kyst

Vi er nu i Caihuita på den caribiske kyst, og ud over at der er mange myg, så er her også meget grønt. Og det har sin årsag. Vi har været her i 3 dage og det har regnet hver dag. Ikke hele dagen og vi har da været ved stranden, men det vækker helt sikkert minder om dengang vi sad på nordkysten af Trinidad og ventede på at regnen skulle stoppe. Her er ca. ligeså grønt, så jeg tvivler på at regnen sådan for alvor nogensinde stopper.

Strandene er selvfølgelig lækre, og vandet er fabelagtigt varmt. Bølgerne er skønne, og vi har været ude og snorkle lidt.
Jeg troede helt alvorligt at reggae gik af mode i 90'erne, men det viser sig, at det var mig, der blev gammel.
Hernede går Bob Marley aldrig af mode, og folk der tager sig selv alvorligt har dreadlocks - det tror jeg i hvert fald. Måske gør de det for turisternes skyld, for her er godt nok mange unge backpackers.

Man må tage herned og dømme selv - jeg er lidt i tvivl om om det er min kop te, men det skyldes måske også vejret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar