mandag den 23. januar 2012

Costa Rica - de lærer så meget af USA, så hvorfor ikke...

... bare lære en lille bitte smule om vejskiltning???? Det er simpelt hen så svært at finde rundt. Vi har kartet rundt i 3 (!!!) timer i San José for at køre igennem byen. Det var forfærdeligt.

Nå, men for at starte med begyndelsen, så tog vi afsted fra San Juan del Sur i Nicaragua i går morges. Skiftede bus i Rivas, og kom med en propfyldt bus til grænsen. Den mest forfærdelige bustur vi overhovedet har haft i Nicaragua. Det eneste positive man kan sige om den, var at den ikke var særlig lang.
Grænsebyen er stadig bare en mudret vej med en masse, der står og råber. Det er det grimmeste sted vi er stødt på i hele i Nicaragua, så det er lidt ærgerligt at det er det første man møder, når det i virkeligheden er et dejligt land.
Det gik nemt med at få udrejsestempler i Nicaragua og vi gik gennem ingenmandsland. August hoppede over grænsen, og kom tilbage til Costa Rica som den første af os.
I Costa Rica var der derimod mega lang kø for at komme ind, men vi fik lov at springe over pga. børnene - yeah! Travelling with children - what a breeze.
Kom også hurtigt med en bus til Liberia, hvor vi havde lovet A en tur under de gyldne buer. Kl. 14.15 tog J bussen ud til lufthavnen for at hente bilen, og det tog EN KRIG - han var først tilbage 16.30. Jeg fatter simpelt hen ikke at udlevering af lejebiler kan tage så længe. Vi havde jo svært ved at få en overhovedet så vi har fået den mindste bil overhovedet, og har lidt problemer med at få stablet bagagen ind, men det går.

Vi orkede så ikke at køre så langt pga. det fremskredne tidspunkt, så vi besluttede at tage til et resort bag ved vulkanen Miravalles (Varme kilder). Der var nogle rigtig lækre bade, men vi var først fremme 18.30. Vi badede så til kl 20.30 og A blev slæbt i seng meget meget mod sin vilje. Til gengæld fik vi rå-badet i 3 timer i dag.

Vi kørte til San Jose ved middagstid og var fremme ved 15-tiden. Besluttede at stoppe i Walmart og shoppe, men det skulle vi aldrig have gjort for vi kunne ikke finde ud af at komme tilbage på vejen. Men endelig endelig fandt vi ud og bor nu på den modsatte side af San José på et B&B. Vi er trætte. God nat.

4 kommentarer:

  1. Jeg tager hatten at for jeres tålmodighed!
    Og ligefrem Walmart i Costa Rica?!

    Jeg håber I hygger jer :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er lidt forvirret! I hvilken sammenhæng udviste vi tålmodighed?

    Ja, ja, Costa Rica har alt! Walmart, Denny's, Carl's Jr. Hvad end din smag i amerikanske ting måtte være, så tror jeg at det kan opstøves. Det eneste de ikke har som USA har er adresser og vejskilte. Man fatter ikke at de kan blive ved med ikke det.

    SvarSlet
  3. Busturen til grænsen var vist værst for C. Vi andre sad oppe foran sammen med chafføren og havde rigeligt med plads og kunne kigge ud af forruden.

    SvarSlet
  4. Adresser og vejskilte er nu også meget rart...

    Jeg er jo bare et lidt utålmodigt væsen, så hele scenariet du beskriver havde nok fået mig til at koge ;-)
    Du ved, lange køer, trange busser, trætte børn osv. i en fin kombination...

    SvarSlet