Livstegn fra de halvdøde

... eller i hvert fald de halvsmadrede.
Bare et kort indlæg for lige at lade jer vide at vi overlevede det hele. Både flyveturen til NY, busturen gennem centrum, at vente 14 timer i JFK og flyve til Costa Rica.
Da vi kom hertil i morges efter 28 timer, så magtede vi ikke mere, så vi tog bare en taxa hele vejen ud til hotellet, selvom det var ca. 90 km væk.

Men da vi ankom til Jacó, skal jeg lige love for at børnene fik gnedet søvnen ud af øjenene og fik badetøjet på i rekordfart. Selvom de var megatrætte, så var de alligevel ikke til at drive op af poolen. Og August kom med et meget langt "Ahhhh.... sommer". Han har ellers drillet lidt med at han synes vi skulle tage hjem igen, for nu har vi jo været her (da vi stadig var i lufthavnen).

Håber I nyder kulden. Vi andre trænger til et bad.