fredag den 16. december 2011

Høns i tørreskabet...

Så blev det min sidste dag på LEO Pharma, og selv med enkelte småsten i skoene, så går jeg derfra med oprejst pande, men samtidig vidende om, at jeg har forladt nogle af verdens sødeste og dygtigste mennesker.

Selvom de kun har fået en uges varsel, har de simpelt hen planlagt den sødeste afsked man kunne tænke sig. De valgte at sende mig afsted med en lille mindekuffert, som blev båret ind i stjernekaster fanfare, fordi jeg er en stjerne. Se, allerede da jeg så stjernekasterne, startede jeg hønsevanderiet... og der skal mange tørreskabe til for at få plads til alle de stakkels fjerkræ med tilplasket pragt.
I kufferten var:

  • Hjerte - fordi jeg har et stort hjerte
  • Plaster - fordi jeg snakker meget, men jeg også kan lytte og hjælpe
  • Safran - fordi jeg er et sjældent udsøgt krydderi
  • Lys - det har man altid brug for
  • En globus - så jeg kan planlægge min næste rejse
  • Fusidinsyre (placebo) og nogle metalpartikler, hvis jeg får lyst til at arbejde lidt
  • En kåring af årets afvigelse
  • Sterilhandsker og en svampebefængt petriskål (slik).
  • Og et organisationsdiagram, så jeg ikke glemmer folk, tror jeg.
Jeg er lige ved at prøve at smadre mine øjne endnu mere bare ved at skrive det ned. Det er simpelt hen verdens bedste mennesker, og det fineste nogen har sagt om mig. Hvis nogle af jer smuglæser - så husk jeg elsker jer og vil savne jer meget!

Men NU må vi se fremad. I morgen starter mentaltræningen til vores rejse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar