fredag den 16. december 2011

Afslutning i børnehave og vuggestue

To pavestolte børn havde boller og pebernødder med om morgenen til om eftermiddagen.

Jeg kom kl. 14.30 i A's børnehave og nåede at vinke til Juls, der allerede spiste boller. I børnehaven var de just klar til at spise boller og de voksne lavede endda kaffe til mig. På skift skulle børnene tage bolle og noget at drikke. Det bedste for A, var dog da han skulle dele pebernødder ud -- én til hver. Høflig og uset omhyggelig gik han rundt til alle de andre børn og sagde værsgo.

Derefter var det tid til at kramme farvel til Victor (pt bedste ven) og alle de voksne (næsten da --de unge mandlige medhjælpere fik vist ikke en krammer). På vej ud fik nabopigen, Anna, også en stor krammer.

A og jeg hentede Juls, der var meget klar til at komme afsted, hvilket hendes faste pædagog, Julie også i den grad var -- hun tryglede inderligt om at komme med som barnepige.

Vi er meget klar til at komme afsted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar