Så oprandt dagen hvor jeg skulle have den første justering efter tilpasningen. Jeg har set helt vildt meget frem til det her, for jeg har læst mange historier på nettet om at denne første tilpasning gav en kæmpe forbedring ift. den indledende mapping.
Jesper tog imod og fortalte kort om hvad der skulle forgå. Denne mappingen gik på at justere hver enkelt elektrode ift. naboen, så man skulle sige om den ene tone var stærkere eller svagere end naboen. Der var et par stykker jeg fik justeret en lille smule, men ikke ret meget. Jeg havde som sagt troet at det var mere, og overordnet kan jeg ikke rigtig mærke forskel.
Det var lidt en skuffelse, for helt ærlig efter de historier jeg har læst på nettet sammen med at jeg konsekvent har fået at vide at jeg er virkelig god til at høre med CI'et og har lært rigtig hurtigt mange ting, så havde jeg håbet på at det ville blive mirakuløst meget bedre :( Og det gjorde det jo så ikke.
Det viser bare at hver enkelt CI-opereret har sit eget forløb og man er nødt til at tage det som det kommer.
Bagefter snakkede vi igen lidt om tilbehør og Jesper ville bestille de ting som jeg bad om - et kabel, som lukker af for mikrofonen, og en ekstern batteripakke til Rondoen og et sportsheadband, så jeg ikke har en undskyldning for ikke at motionere.
Men ellers skal jeg først komme igen om ½ år. Det føles helt vildt at jeg allerede bare skal klare mig selv. Lidt nøgent på en eller anden måde.
Det går stadig langsomt fremad (alt for pokkers langsomt.... mikromuseskridt... næsten så langsomt at det føles baglæns), og selvom Jesper syntes jeg havde volumen nok, så ville jeg gerne have lidt mere volumen ind i mellem. Jeg synes at TV er meget lavt f.eks., selvom det er højere end med HA, så er det ikke højt nok til at jeg kan forstå hvad der bliver sagt uden at skrue vildt op. Jeg vil gerne hen og kunne forstå TV, bare lidt i hvert fald.
Men bloggen var jo til for at huske på de ting som er sket, hvor jeg kan mærke positiv (omend lille) forandring:
- Bilradioen: Jeg har kunnet genkende Papa don't preach, Waterloo, Like a Prayer (Og ja, det er nemmest at genkende Madonna), Midt om natten og Can't help falling in Love (UB40 versionen). Det er da okay på en lille uge hvor jeg kører ca. 20-25 minutter om dagen. Og jeg må altså bede om mine himmelblå, når det er nuværende top 20.
- Snak uden mundlæsning: Jeg har ført en lang samtale med min bror og mor i mørke uden det egentlig generede.
- På kursus (Lille): Jeg behøvede faktisk ikke bruge FM, selvom jeg brugte det, så slukkede jeg det ind i mellem for at prøve det af. Afstand er virkelig ikke så stort et problem med CI.
- Til fællesmøde: Afstand igen. Vores afdelingsmøde hvor vi står op ca. 30 mand eller noget, der kunne få lyd med som understøttede mundaflæsning, hvor jeg ellers primært må nøjes med mundlæsning med HA.
Men stadig ikke den store forskel på tomandshånd, og ifbm. telefonsamtaler er det en stor gene. I hvert fald indtil videre. Håber jeg finder en løsning så jeg kan få begge ører "tændt", når jeg snakker i telefon. Jeg kan ikke høre i telefonen og blive generet af baggrundsstøj samtidig.
Og så er gravkoen uden for mit vindue ca. 10000000000 gange mere belastende nu end den ville have været før i tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar