Så er der gået 2 uger siden jeg fik lyd på CI nummer 2, og det er helt sikkert en anden oplevelse end første gang.
Jeg vidste jo godt at det er en proces at få sådan et CI til at virke, men jeg var faktisk ikke forberedt på at det ville være SÅ hårdt denne gang, som det har været.
Faktisk fik jeg slet ikke brugt det nye CI sidste weekend. Jeg var i byen med arbejdet fredag aften, og det gik super fint. To øl under vesten, og så havde jeg ikke problemer med at være støjfølsom - lige indtil næste morgen, hvor jeg så bare ikke var klar til at tage CI på igen. Det havde været en alt for lang uge med alt for mange input i hjernen, og hele min krop strittede imod.
Mandag var det op på hesten igen. CI på - gik ok. Tirsdag morgen tog jeg ud til Gentofte for at få skruet lidt mere op for lyden. Jesper sagde at han samtidig ville skrue lidt ned for diskanten, fordi jeg fortalte at jeg er ret følsom overfor meget høje lyde. F.eks. spillede vi petanque i fredags, og rive på grus - det føltes lidt som om der var nogen er ridsede lidt i min hjerne med en skalpel. Sådan rigtig dybt inde i den. Så derfor skruede han ned for diskanten. Resten skulle bare skrues op.
Men jeg enten har det der diskant fyldt vildt meget eller også gik der noget galt, for allerede på vejen fra hospitalet til arbejde fik jeg skruet CI'et maks op igen.
Jeg har først en tid d 1/12, men jeg har droppet at få skruet mere op inden da, som følge af hvordan tirsdag til torsdag er gået.
Tirsdag havde vi en sindssyg travl dag på arbejdet, hvor jeg var i selskab med andre konstant. Meget snak, meget lange diskussioner. Jeg var vildt træt da jeg kom hjem og vi skulle ned og stemme. Fuldstænding flad. Onsdag morgen fyldte en af mine kolleger 50, og vi startede med morgenmad. Vi var vel 10-12 stykker til morgenmad - ikke vildt mange. Men ind imellem kom der nogle lyde som fik det til at sortne for mine øjne. Det var lidt ala skalpellen fra petanque banen, men så alligevel ikke. For lyden føltes ikke rigtig ubehagelig i sig selv, men fik alligevel min hjerne til at reagere ret voldsomt. Det blev ikke meget bedre af at en kollega i begejstring kom til at klappe meget hårdt lige ud for det nye CI senere på formiddag. Hen på eftermiddag føltes min hjerne mere som grød end en egentlig brugbar kapacitet og jeg kapitulerede og gik hjem.
I dag har var det lidt bedre, men igen måtte jeg kapitulere midt på eftermiddagen. Jeg håber virkelig snart jeg får lidt medvind.
Jeg er også startet til undervisning på kommunikationscentret, og jeg overvejer stadig om jeg synes det giver mening. Eller om det i mindste bidrager med noget positivt, som ikke bare er yderligere stress for mig.
Høremæssigt går det ok: Selvfølgelig er lyden dårlig i kvaliteten, men forståelsen er nogenlunde med undtagelse af forskel på m/n og kl/kn og ord der starter med h.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar