mandag den 9. juli 2012

Sihanoukville

Vi er sunket i jorden, har vi fået at vide og er blevet trængt op i en krog og tvunget til at komme med en update (okay, det var bare far som skrev en mail og vi vil da gerne opdatere - vi troede slet ikke at der var nogen, der læste med!) Pennen i blækhuset - og her kommer den.

Efter 4 dage med skønt vejr i Phnom Penh, tog vi bussen mod Sihanoukville - Cambodias strandby! Og i samme øjeblik bussen satte i gang, blev himlen sort og det øsede simpelt hen ned.
Vel ankommet til Sihanoukville, dryppede det kun, men efter vi satte os ind på en restaurant for at spise frokost begyndte det at STYRTE ned.
Vi kom ud til vores hotel og fik tjekket ind - vi havde valgt at bo på det eneste klassiske resort (her kombineret med business/konference (det siger så vidst mest om Cambodia). Det var super lækkert sted - med privat kæmpelang strand med det fineste hvidgule sand. Så flot.
Det er ret nødvendigt med privatstrand - vi flyttede jo ind til selv byen den sidste nat for at komme tidligt med bussen til T, og vi spiste frokost på en "beachbar" - det var rent ud sagt fuldstændig umuligt at nyde maden, med en konstant strøm af sælgere, massører, skopudsere, et-benede tiggere, børnetiggere - you name it. Og jeg ved godt de er desperate, men det er nøjagtig som i Vietnam for 15 år siden, hvor det bare var konstant og hele tiden, og faktisk tror jeg, er hovedgrunden til at jeg aldrig har været vild med Vietnam.

Sokha Beach 

Sokha Beach
Desværre regnede det stadig en del, mens vi var der - men morgenmaden på hotellet var tæskelækker! Virkelig luksus mums. Og vi fandt en rigtig skøn restaurant i byen!! Cambodiansk mad er virkelig toppen - det er faktisk lige før det slår thai. Blandingen mellem inspirationen øst og vestfra (Vietnam og Thailand) er bare PERFEKT!

Regn regn regn

Nyam restaurant - kanon!




1 kommentar:

  1. Vi er mange som læser med og nyder billederne.
    Her i DK regner det også, men ikke helt så meget som i Cambodia.
    Knus

    SvarSlet